Twilight fanfiction

"Sunrising"

(Solopgang)

- Foregår efter Breaking Dawn

Afsnit 1

Da jeg næste morgen skulle vælge tøj gik jeg ikke efter færden af bomuld som jeg plejede - jeg ville gerne glæde Alice. Jeg fandt først en simpel men elegant sort, satin kjole og til den et par sorte strømpebukser. Jeg var på vej hen for at finde nogle sko der passede til, men noget fik mig til at stoppe brat op i døråbningen. Jeg gispede. Solen, der lige var brudt igennem det ujævne skydække, strålede ind af vinduet, og ind på Edward. Det var det syn, der havde fået mig til at stoppe op. Jeg havde godt nok set ham i solskin før, men jeg kunne bare ikke lade være med at blive totalt forbløffet hver gang. Han smilede til mig. Spørgende. Jeg rystede bare på hovedet, og gik videre mens han stadig lå inde i soveværelset, og kastede kaskader af regnbuer ud i lokalet. Jeg lo let. Så gik jeg hen mod den store hyldeanordning, der fylde hele bagvæggen i lokalet, og fandt der et par elegante sorte stillet sko. Jeg kikkede mig i spejlet og vrængede ansigt. Jeg ville meget hellere bare have nogle cowboybukser og en enkel trøje på. Men jeg havde lovet mig selv det. For Alices skyld. Jeg gik ind til Edward, der stadig lå og strålede i solskinnet. Han så på mit tøj og løftede det ene øjenbryn.

"Hvad skal det dog til for?" Ville han vide.

"Det er for at glæde Alice," svarede jeg med et smil. Han smilte også. Så sprang han op, og lagde sine hænder på min hofte.

"Jeg formoder ikke at du vil lade mig læse dine tanker så ofte som jeg vil?" Jeg lagde mine hænder på hans kinder, og så ham dybt i øjnene.

"Det er altså meget svært" Åndede jeg mod hans læber og kyssede dem let. "Jeg kan ikke blive ved hvis du hele tiden distraherer mig." Han smilede mod mine læber. Så hørte vi begge to Nessies lille, fine stemme.

"Eeej fint!" Jeg trak mig væk fra ham og gik hen mod Nessies værelse, mens han gik ind for at tage tøj på.

Da jeg kom ind på hendes værelse sad hun på gulvet foran vinduet med den halskæde som Aro havde givet mig i bryllupsgave. Hun så ikke op da jeg kom ind, men var helt opslugt af at kikke på smykket, som hun vendte og drejede i den solstråle, der kom ind af vinduet, så den glimtede. Jeg satte mig ned ved siden af hende. Hun kikkede smilende op på mig, og rakte så op for at røre min kind. Hun viste mig mit ansigt, der glimtede i solen, og så viste hun mig det glimtende smykke og sammenlignede dem.

"Fint" sagde hun igen.