A/N: Jeg ejer ikke Det Skjulte Rige, og denne historie er fortalt løst ud fra min veninde Maria.


Den Kolde Skønhed

Varylerkongen kiggede på hans kommende kone, godt tilfreds med sit valg. Hendes blonde lokker og spinkle skikkelse var tilfredsstillende. Hun kunne ikke se ham, men han kunne se alt hvad hun fortog sig. Tiltlen som Marak kom med nogle frynsegoder.

Han kunne ved hjælp af sine kræfter og magiske remedier se hvad hun fortog sig, lige meget hvornår og hvor. Han brugte dog også flittigt sine vagter til at holde øje med hende, da den anden metode var alt for trættende. Han træk sig træt tilbage fra kaminen, som han havde brugt til magisk at betragte hans kommende kone. Han var godt tilfreds med sit valg af brud, sikker på at hun ville føde en stor konge.

Marak vidste dog ikke hvordan denne pige, som han havde udset sig som sin brud, i virkeligheden var. Hendes ydre afspejlede ikke hendes indre. Hun havde altid været klassen smukkeste pige, hende som alle drengene ville have. Hun var vant til at få hvad hun havde udset sig. Hendes hjerte var koldt, uden meget anden plads end en til hendes familie og hendes hund Lulu.


Flashback

Den syttenårige Maria kiggede ud af vinduet og rynkede irriteret næsen. Hvordan kunne man leve her ude i ødemarken? Den nærmeste nabo var skoven, og den var ikke just spændende. Hun kiggede bebrejdende på hendes stedfar.

Hvis det ikke havde været for ham ville de stadig være i London. Hun savnede sit liv der, og udsigten til hendes nye liv var ikke just lykkelig. De var flyttet til Hallow Hill kort efter hendes stedfar Andrew havde opdaget, at han var arvring til det kendte gods Hallow Hill Gods. En af hans ældre slægtninge havde døet barnløs og alene, derfor arvede han hele formuen inklusive godset. De var flyttet fra de myldrende gader i London, fra menneskeheden og fra hele hendes liv og ud i INGENTING!

"Jeg er blevet ufattelig bleg her på det sidste, og jeg har ikke fået taget sol i to uger nu. Jeg tror, at jeg dør, nej det bliver værre end det. Jeg tror jeg rådner. Mine negler er helt spaltede og revnede, og jeg kunne seriøst godt bruge en manicure" hvæsede hun bittert til min mor, som sad og kiggede fordybet på hendes stedfar.

Hun gav hende det sædvandelige overbærende smil, og til hendes frustration blandede hendes stedfar sig. "Du skal nok falde til her, du skal bare lige vænne dig til nogle ændringer eller skal vi ikke kalde det forbedringer." Han sluttede af med at smile, tilfreds over sin egen entusiasme. Hun kiggede på ham med et nedladende blik og skyndte sig ud til opvaskeren med hendes tallerken, før han kunne begynde igen med det der pjat med, at hun nok skulle falde til.

For en måned siden levede hun sit normale liv, i London. Hun gik på gymnasiet, og i fritiden gik hun i byen og shoppede med veninderne. Hendes kalender var altid konstant booket med aftaler, og hun var altid inviteret til de fedeste fester. Hendes liv var fantastisk, selvom det til tider godt kunne det være lidt tomt, men hun havde i det mindste altid en masse mennesker omkring hende, hvor hun var deres faste midtpunkt.

Det havde alt sammen ændret sig nu. Nu var hun bare Maria McClerary, som boede ude på ødemarken. Det værste var nok, at hun ikke havde hørt fra en eneste af dem. Ensomheden havde altid været en del af hendes liv, men i London kunne hun nemt overdøve følelsen ved at drikke eller shoppe med veninderne. Hvis hun da overhovedet kunne kalde dem det. Hun plejede at tro, at de var hendes veninder, men hun var blevet klogere. Da hun mest af alt havde brug for en skulder at græde ved gav de mig i stedet nogle joints og en pose med stoffer.

Hendes bedste veninde var heller ikke bedre. Eller rettere. Hendes tidligere bedste veninde. Hendes bedste veninde, som var gået i seng med hendes kæreste. Hun havde forsvaret sig selv ved at sige alt muligt pis om, at en dreng havde brug for noget på den dumme. Hendes kæreste - nu ekskæreste - og hun havde været sammen i tre år dengang, men havde endnu ikke været i seng sammen. Han havde sagt, at han respekterede hendes ønske om at vente, og de havde været sammen siden.

Men han kunne åbenbart ikke vente mere, da han havde haft sex med hendes bedste veninde på hendes eget værelse på hendes attenårs fødselsdag. Det skulle have været den lykkeligste dag i hendes liv, i stedet var det blevet et helvede. Hun havde taget dem på fersk gerning, da hun var gået op for at skifte til hendes aftenkjole. Synet der mødte hende havde gjort hende følelseskold. Hun havde ikke tilladt sig selv at græde over tabet af nogen af dem. Lagnerne de havde gjort det på blev smidt ud og ekskærestens gaver blev smidt i containeren.

Da hendes mor og nye kæreste så fandt ud af, at hendes stedfar var arving, besluttede de (bag hendes ryg), at de alle skulle flytte. Hendes mor vidste, at hun havde haft det hårdt i London efter det ekskæresten og "veninden", og hun havde ment, at hun havde gjort det, der var bedst for hende.

Hun smed sig udmattet i sengen på hendes værelse og nød udsigten ud mod skoven, som hun kunne se fra hendes seng. Hun kiggede tilfredst rundt om sig. Hendes nyindrettede værelse lignede enhver teenagers drøm. Tapetet var en mørk violet, gulvbrædderne mørke og hendes nye dobbelt seng i sort læder var prikken på i'et. For ikke at nævne hendes walk-in-closet, der var fyldt op med de nyeste trends og den nyeste mode i London. Skabet der nok var på størrelse med et almindeligt teenageværelse var alt hvad et pigehjerte begærede.

Pludselig vidste hun, at hun ikke var alene. Hun rejste sig fra sengen med et gisp. Men ligeså hurtigt som hun rejste sig, smed hun sig i sengen igen.

"Nej, helt ærligt Maria!" skændte hun sig selv. Hvem i deres fulde forstand ville gå rundt i det vejr derude?

Men hun kunne ikke skyde den intense fornemmelse af sig, at hun blev overvåget. At hun ikke var alene. Fornemmelsen kom fra vinduet ude mod skoven, og hun listede sig forsigtigt op og trak nervøst gardinet fra. Pludselig fik hendes nye tendens til at liste hende til at føle mig som en elleveårig igen. Med en lille hovedrysten af sig selv og et svagt smil, lagde hun sig tilfredst tilbage på sengen.

Ødemarken var virkelig ved at gøre det af med den sidste rest af hendes forstand.